Odsherred Kommune

Odsherred kommune har tilsluttet sig Borgmesterpagten om at reducere mere CO2-udledning end de af EU krævede 20% i 2020, samt underskrevet en klimakommune aftale om at reducere 2 % CO2 om året frem til 2025. De har ikke lavet en klimastrategi eller plan for at opnå disse reduktionsmål.

Odsherred kommune er sårbar overfor ændringer i klimaet. De har derfor fået udarbejdet en oversvømmelsesvurdering af COWI, dvs.en analyse af risiko for oversvømninger og ændringer i afvandingsforhold. Mange sommerhusområder og andre bebyggede områder kan blive berørt.

 

Fri og fro

I Trundholm Kommune, der efter strukturreformen er blevet en del af Odsherred Kommune gives et eksempel på en kommunal forvaltning der har været særdeles åben overfor en innovativ boligforening med en række selvbyggere. Eksemplet viser hvorledes forvaltningen kan indoptage kreative sociale, æstetiske og byggetekniske nytiltag og gøre et aktiv ud af det i et forsøg på at puste liv til landkommunen. Det viser også hvordan der indhentes erfaringer fra økologisk byggeri som så gøres til genstand for byggetekniske vedtægter.

Byggeprojektet Fri og Fro som i dag er lokaliseret i Odsherred Kommune, startede omkring 2004 da et par der var med i DR Friland som selvbyggere fik den ide at starte en andelsforening med fokus på selvbygget bæredygtigt byggeri.

Projektet havde ikke en grund fra starten. Derfor lavede de en projektbeskrivelse som de sendte til alle kommuner på sjælland, med særlig interesse for at etablere boligområdet i København. Men Københavns Kommune var ikke interesseret, da de med fordel kunne sælge kommunens egne, få ledige grunde med nybebyggede huse. 7 andre kommuner meldte positivt tilbage, men de fem meldte hurtigt fra igen. Der var kun to kommuner der var interesserede: Tølløse Kommune og Trundholm. Tølløse Kommune ønskede dog ensartet bebyggelse uden plads til andelsforeningens ønsker om individuelle; de skulle være ens med tagkonstruktionen og havde en del andre krav som hindrede den drøm som lå i projektet, netop at lade den enkelte andelshaver tegne sit helt eget hus med de kreative løsninger som de ønskede. Det efterlod dem med Trundholm Kommune som gerne ville sælge en grund til deres projekt. Kommunen havde i forvejen planlagt villakvarter på grunden siden 1984 og de fandt det var spændende med miljørigtigt byggeri, og gik med til at sælge grunden til andelsforeningen.

Selvom kommunen havde god vilje krævede det alligevel en stor indsats at få projektet i gang og godkendt i de forskellige instanser. Men til sidst havde man udarbejdet en aftale med kommunen og grunden blev købt af de 16 øverste på ventelisten.

Lokalplan

Lokalplanen for området fra 2004 (Lokalplan nr. 5B3-2: Boligområde med Bæredygtigt byggeri) er et særsyn og udtryk for et lignende pionerarbejde som lokalplanen for Munksøgaard, hvad angår dialog og tilnærmelse mellem boligforening og myndighed. Ligesom senere MUSICON og Trekroner byg i Roskilde Kommune er stødt til. Lokalplanen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem kommunens tekniske forvaltning og byggeforeningen Fri og Fro.

Lokalplanen er illustreret af en række billedeksempler på bæredygtigt byggeri i Danmark, en række kunstneriske projektskitser fra Fri og fro og foreningens praktisk-ideologiske principper, såsom:

Byggetekniske krav

Til bygning af huse med ydervægge af halmballer opstilles krav der er hentet fra erfaringsbaseret viden fra Munksøgaard, Friland og en række andre steder hvad angår fugt, isolering mm. – såsom:

Der opstilles krav til facadematerialer af ler, kalk, træ eller natursten, og tagdækninger kræves udført af ikke-blanke materialer og specificeres som muslingeskaller, græstørv, strå eller halm.

Natur og miljø

Lokalplanen giver plads til mindre dyrehold, fordrer sprøjtefri økologiske haver, og alle læhegn og skel skal være i levende materialer. De naturskønne dele af lokalplanområdet skal friholdes for byggeri og der skal sikres offentlig adgang.

Hvad angår energi, vand og kloakforhold fordres brug af fornybare og vedvarende energikilder, såsom solceller. Der er fritaget for krav om kloaktilslutningspligt for boligerne med krav om at hver husstand enkeltvis eller i fællesskab skal rense spildevand efter SOP standarden.

Området skal opretholdes fortrinsvis bilfrit, og vejsystemet skal give plads til leg og ophold - der kræves ikke befæstede veje, men belægninger der sikrer regnvandsnedsivning.

Af Jesper Holm, Inger Stauning og Bent Søndergård, opdat.3.12.2010

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk