Næstved – bæredygtigt byggeri og klimastrategi
Næstved kommune har en lang række aktiviteter i gang inden for energi- og klimaområdet med fokus på bæredygtigt byggeri:
- klimaplan med mål om CO2-reduktion på 30% i 2020 og 50% i 2030
- klimakommune med forpligtelse til 2% CO2-reduktion om året til 2025
- tilslutning til borgmesterpagten
- Agenda-21 råd med fokus på byggeri
- Rønnebækhave – det første passivhus
- De grønne højder – parcelhusområder med rabat for klimatiltag
- retningslinjer for bæredygtigt byggeri
- vindmøller, varmepumper og ny varmeplan
- samt initiativer til at samle aktører med interesse for bæredygtigt byggeri, bla. i et udviklingsseminar om fremtidens bæredygtige byggeri i Næstved
Kommunen har indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden om at spare 2,5 % på elforbruget i 2008 og 09, og blevet enDN klimakommune.
Indhold på siden
Klimaet på dagsordenen
Næstved kommune har som en af de første kommuner vedtaget en klimastrategi og i september 2009 vedtaget en konkret plan for reduktion af drivhusgasudledningerne.
Iflg. klimakortlægningen er drivhusgasudledningen pr.borger 9,7 tons CO2-ækvivalenter pr.år mod landsgennemsnittet på 12,3 tons pr. år i 2007. (beregnet fra klimakortlægningens data samt Energistyrelsens statistik, faktisk forbrug, ift. befolkningstal 2007).
Kortlægningen viser flg. fordeling af forbruget:
| Drivhusgasudledning Næstved kommune 2007 | 778.100 tons CO2-ækv. |
| husholdninger | 22 % |
| offentlige institutioner | 6 % |
| service | 6 % |
| industri | 18 % |
| landbrug | 12 % |
| transport | 32 % |
| affald mv. | 3 % |
Det ses af oversigten, at husholdninger og offentlige institutioner står for over en fjerdedel af udledningen; der vil derfor kunne spares en del ved bygningsrelaterede besparelser.
Klimastrategien har som målsætning at reducere CO2-udledningen som minimum svarende til de nationale målsætninger. Der er i strategien opstillet en række kort- og langsigtede fokusområder, dog uden konkrete forpligtelser. Inden for byggeområdet nævnes mulighederne for at opføre CO2-neutrale bygninger og fremme byggeri af lavenergihuse, ligesom det skal overvejes om alt kommunalt nybyggeri skal opfylde krav til energiklasse 1.
Klimaplanen
Klimaplanen har som mål at reducere CO2-udledningen med 30 % i 2020 og 50% i 2030 i kommunen som geografisk område. Endvidere vil kommunen opnå en andel af vedvarende energi i energiforsyningen på 45 % i 2030.
Klimaplanen fastsætter at følgende indsatsområder sakl bidrage med de nævnte andele til det samlede reduktionsmål:
- Energiforsyning: her skal opnås 45 % af CO2-reduktionen ved omlægning fra naturgas til fjernvarme, biogasanlæg, vindmøller, omlægning fra oliefyr til jordvarme og biomasse, solenergi
- Transport: selvom transport står for ca. 1/3 af CO2-udledningen, forventes kun 13% af reduktionen at opnås gennem effektiviseringer her
- Energibesparelse: potentialet er 30 % af den samlede CO2-reduktion gennem energirenovering, grønt indkøb, effektiviseringer mv., samt kampagner og rådgivning
- Landbrug: her forventes 12 % af drivhusgas reduktionen at opnås gennem biogasanlæg, efterafgrøder og ændret gødskning mv. i samarbejde med landbruget.
For hvert af indsatsområderne er der udarbejdet et projektkatalog med angivelse af mulige interesseparter og udgiftstørrelse. Inden for byggeri satses på at både nybyggeri og renovering skal ske efter energiklasse 1-standard, at der skal være energistyring på alle kommunale bygninger, at alle besparelsestiltag med op til 10 års tilbagebetalingstid gennemføres, at der prioriteres efter CO2-gevinst og ikke blot besparelser og at der etableres et forum for rådgivning om energibesparelser.
Som grundlag for klimaplanen er der udarbejdet en meget grundig scenarieanalyse. Her gennemgås mulige tiltag inden for alle sektorer og der foretages beregninger over de potentielle reduktioner i CO2-emissioner.
Som udgangspunkt tages situationen i 2007. Der opstilles et baseline scenario, hvor den forventede udvikling fremskrives frem til 2030. Her forventes en vækst i energiforbruget, især inden for transport på ca. 10 %. Imidlertid forventes en reduktion af emissioner fra energiforbruget, som følge af effektiviseringer og omlægning til vedvarende energi. Da en relativ stor andel af energiforbruget ligger i husholdningers og virksomheders el- og varmeforbrug, forventes derfor en samlet reduktion i emissionerne fra kommunen på 12 % og en VE-andel på 30 % af energiforsyningen.
I scenarieanalysen gennemgås herefter en lang række virkemidler, som vil kunne reducere drivhusgasemissionerne yderligere. Hvis alle disse virkemidler tages i brug, vil der kunne opnås 26%' s reduktion i drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 2007. Samtidig vil der kunne opnås en VE-andel på 45 % i 2030.
Processen frem mod en klimaplan
Som grundlag for klimaplanen er der sat gang i en proces:
- klimakortlægning forår 2009
- opprioritering af arbejdet med grønne regnskaber i kommunale institutioner
- interne møder og workshops i byråd og forvaltninger forår 2009
- borgermøde med fremlægning af klimakortlægning og ideindkaldelse april 2009
- seminar om bæredygtigt byggeri juni 2009
- vedtagelse af klimaplan september 2009
- konkurrence med borgere i 10 byer om energibesparelser september 2009
- venskabsbyarrangement med samtidig kampagneuge om klima oktober 2009.
Rambøll skal arbejde videre på at foreslå projekter til CO2-reduktion og indarbejde forslag fra borgerne og forvaltningen. Man vil fokusere på at fjerne CO2, hvor det er billigst, og her peges på varmeplan og brug af vedvarende energi. Der er givet tilladelse til opførelse af 3 store vindmøller, og der arbejdes på en ide om et større varmepumpeanlæg til fjernvarmeforsyning.
I de kommunale bygninger er de nemme besparelser taget, så energibesparelserne skal ske ved større renoveringer. Herudover tænkes på kampagner og information til borgerne, samt lavenergikrav ved nybyggerier.
Tradition for Agenda-21 arbejde – politisk opbakning
Det er karakteristisk for Næstved kommune, at der har været et aktivt agenda-21 arbejde gennem mange år, først i den hidtidige Næstved kommune og nu også i Næstved stor-kommune. Der er 3 Agenda-21-koordinatorer med hver deres arbejdsområde, samt en klimakoordinator, som er placeret under afdelingen for miljø og udvikling. Der er desuden et koordinationsudvalg med repræsentanter for alle kommunens afdelinger, således at der kan laves initiativer på tværs med forankring i de relevante afdelinger.1)
Eksempler på Agenda-21-aktiviteter er:
- Katalog for bæredygtigt byggeri
- Vi cykler til arbejde - kampagne
- Klimaseminar i samarbejde med Bæredygtige byer og bygninger
- Ågården (et cafe-aktivitetstilbud) bliver økologisk
Den første Agenda-21-strategi blev vedtaget i 2003 og den nuværende handlingsplan (pdf) gælder for 2008-11. Her er CO2-reduktion og energirigtigt byggeri et fokusområde i 2009.
Der har været politisk vilje til at støtte op om bæredygtighedsinitiativer. I kommuneplanstrategien 2008-20 fremhæves det, at:
”Byrådet har derfor en vision om, at Næstved Kommune skal være i front blandt danske kommuner i arbejdet med Agenda 21 og bæredygtighed set i et miljømæssigt, trafikalt, erhvervsmæssigt, socialt, etnisk, sundhedsmæssigt, kulturelt og økonomisk perspektiv.”Dette giver sig bla. udslag i økonomisk og personalemæssig støtte til Agenda-21-rådet og Agenda-21 borgergruppen, en agenda21-pris og tilskud til forskellige aktiviteter, samt til de nye initiativer på klimaområdet.
Agenda-21 netværk
I 2007 tog kommunens agenda-21 koordinatorer initiativ til dannelse af nogle netværk, som skulle kunne arbejde selvstændigt med ideer til agenda-21-aktiviteter med støtte fra kommune.
Agenda-21 Rådet består af repræsentanter for organisationer og institutioner, mens agends-21 borgergruppen består af mennesker der gerne vil arbejde med natur, miljø og sundhed uden at repræsentere andre end sig selv.
Agenda-21-rådet består af naturfredningsforeningen, jagt- og lystfiskerforeninger, forbrugerkontoret, erhvervsrådet mfl., samt repræsentanter fra forskellige kommunale afdelinger. De uddeler bla. en miljøpris, foretager ekskursioner og arrangerer aktiviteter. Desuden har de etableret et samarbejde med lokale producenter og forretninger med et økologisk-energirigtig sigte, Agenda21land. Dette forum har oprettet en hjemmeside, www.agenda21land.dk, hvor man kan finde gårdbutikker og byggevarer med bæredygtigt indhold. 29 forskellige lokale byggefirmaer reklamerer her for miljø- og energirigtige byggeløsninger.
Agenda-21 borgergruppen kan få støtte til gode ideer med et bæredygtigt sigte.
Handleplaner og referater fra rådet og borgergruppen
Bæredygtigt byggeri
Kommunen har valgt at sætte fokus på bæredygtigt byggeri i 2009 og i det hele taget prioritere bæredygtigt byggeri i deres planstrategi, hvor de har vedtaget:
- ”at Næstved Kommune vil tænke bæredygtigt ved valg af materialer i alle situationer, fra byggeri over kost til rengøringsartikler m.v.
- at tilrettelægge alle byggeprojekter ud fra en totaløkonomisk og helhedsorienteret vurdering, der inddrager både anlægs- og implementeringssiden og driftssiden. Således kan øgede investeringer i startfasen ofte sænke udgiften i driftsfasen og minimere utilsigtede sideeffekter.” (Kommuneplanstrategien s.11)
)
Rønnebækhave passivhus (foto fra www.danskbyokologi.dk)
Der er mange tiltag til fremme af bæredygtigt byggeri i Næstved.
- Skovburren - i 1997 blev et højisoleret byggeri med 72 boliger etableret som et udviklingsprojekt af Boligselskabet af 43 i Næstved.
- Passivhus i Rønnebækhave - i 2006 blev en ejendom med 8 lejligheder opført som det første hus, der opfyldte passivhuskriterierne i Danmark, af boligselskabet Trollebo som led i et større alment boligområde, se Rønnebækhave
- Katalog for bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved med krav og vejledning til at bygge med hensyn til miljø og natur. Kataloget indeholder dels krav til hvad der skal gøres i kommunale byggeprojekter, dels vejledende retningslinjer til hvad der kan gøres. Bla. skal der redegøres for hvordan der leves op til katalogets retningslinjer og gives begrundelser for det der ikke gøres. Der er dog desværre ikke ressourcer i forvaltningen til at følge op på om katalogets retningslinjer følges. Kataloget skal revideres i 2009.
- Drift og vedligeholdelse af de kommunale bygninger – der føres grønt regnskab, så der er tal på egne bygningers energiforbrug, og der er løbende lavet energibesparelser, således at ”de lavthængende frugter” allerede er plukket2)
- ”De grønne højder” - et innovativt forsøg på at fremme energibesparelser og vedvarende energi i områder udlagt til parcelhusbyggeri. Her inviteres til udstillingsbyggeri i lighed med Fremtidens parcelhuse i Herfølge. Bygherrer kan få op til 150.000 kr. i rabat på byggegrunde (svarende til prisnedslag på 18-30 %), hvis de bygger i energiklasse 0 og/eller bygger solceller på taget, se beskrivelse og krav på www.degroennehoejder.dk . Desværre har finanskrisen lagt en dæmper på lysten til at eksperimentere, så der er endnu ikke solgt byggegrunde med rabat (maj 09).
- Stenlængegård-området – nævnes i klimastrategien som et område hvor der kan bygges CO2-neutralt og hvor der kan bygges en Arena med visionære og spektakulære tiltag – disse visioner er dog desværre lagt i bero foreløbigt pga finanskrisen.
- Endelig nævnes det i klimastrategien, at kommunen bør overveje at stille krav om energiklasse 1 i lokalplaner.
Potentialer for bæredygtigt byggeri
Næstved kommune rummer således mange potentialer og drivkræfter der kunne fremme bæredygtige tiltag i byggeriet.
Først og fremmest er det en relativt velstående kommune med høj beskæftigelse, mange tilflyttere og ca. 4000 små og mellemstore lokale erhvervsvirksomheder. Ca. 1/5 af de ca. 40.000 beskæftigede er offentligt ansatte og ca. 1/3 er beskæftiget uden for kommunen. Næstved by karakteriseres som en af de to mest driftige handelsbyer (Kolding er den anden), målt på andelen af udefrakommende, der tager til byen for at handle. ( oplysninger fra tal og fakta om kommunen, se hjemmesiden).
Endvidere er der politisk opbakning bag bæredygtighedsvisioner for byggeriet, og der er opbygget kompetence og en organisatorisk struktur, der kan understøtte bæredygtighedsinitiativer, såvel inden for kommunen, som i netværk uafhængigt af kommunen.
De muligheder der umiddelbart er til rådighed for kommunen, er under overvejelse i forbindelse med klimaplanen. Barrierne er forståeligt nok økonomi og mangel på ressourcer, drivkræfter og interessenter, der kunne presse på.
Mht. økonomi kan man pege på forskellige muligheder:
- Muligheder for at spare på driftudgifter gennem investeringer i energirenovering. Da kommunens bygninger generelt er energioptimerede, skulle man kigge på bygninger der alligevel skal gennemrenoveres: kan det evt. betale sig at renovere til passivhusstandard (sparer varmeinstallation) eller installere energibesparende udstyr (f.eks. LED-belysning eller intelligent energistyring) eller vedvarende energi (solvarme, varmepumper)? F.eks. skal en skole have udskiftet hele tagkonstruktionen – kan det kombineres med energibesparende tiltag, måske endda så interessante at de kan få tilskud?
- Muligheder for at lave forsøgsprojekter i samarbejde med store virksomheder eller forskningsinstitutioner, f.eks. Rockwool, Danfoss, Risø, Dong som kunne have interesse i at bidrage eller søge F&U-midler hertil. Det store Arena-projekt ville være velegnet hertil. Måske kan energirenovering af en skole tjene som demonstrationsprojekt?
- Muligheder for at motivere andre store aktører for at investere i bygge- eller renoveringsprojekter i Næstved kommune. Her er De grønne højder et interessant forsøg. Man kan også forestille sig, at boligselskaber i Næstved kan være interesseret i energirenoveringsprojekter eller VE-installationer, især de selskaber, som tidligere har været involveret i forsøg.
- Muligheder for at energiselskaber kan bidrage til energibesparende tiltag, bla. som følge af kravet til dem om at kunne fremvise CO2-besparelser. En anden mulighed er at finansiere energibesparelsestiltag gennem elregningen. Energiselskabet står for investeringen og tjener den ind gennem de årlige besparelser. Både DONG og SEAS tilbyder denne mulighed. De har derfor også en interesse i at finde billigst mulige CO2-reduktionsmuligheder. Det kan f.eks. være intelligent energistyring, udskiftning af belysnings- og ventilationssystemer, installation af VE-anlæg.
Mht. aktører, der kunne lægge kræfter og ressourcer i arbejdet med bæredygtige byggerier, kan man pege på forskellige muligheder:
- Boligselskaberne, som nævnt ovenfor
- Lokale virksomheder med interesser i forskellige tiltag, bla. er der 4 dygtige arkitektfirmaer i området, og der er repræsentanter for byggehåndværk tilknyttet Agenda-21 rådet, bla. elinstallatører, tømrere mv. Der må være muligheder for at tilbyde pakkeløsninger og danne konsortier, der kan samarbejde om energirenoveringstilbud til private og institutioner. Hvis der samtidig bliver tilknyttet financieringsrådgivning og banktilbud, samt en form for tilsyn med det, kunne det blive et interessant tilbud.
- Borgergrupper – f.eks. en landsby eller ejerforening, som kunne være interesseret i at få foretaget energisyn med efterfølgende håndværkertilbud i deres boligkvarter. Det kunne også være borgere der bliver engageret i klimaet, f.eks. 1 ton mindre kampagnen, og selv sætter aktiviteter i gang, ligesom Studstrup klimalandsby i Herning kommune.
- Medarbejdere i institutioner og virksomheder, som kunne være interesseret i at bidrage til klimarigtige byggeløsninger i forbindelse med renoveringsprojekter.
- ESCO-aktører, dvs. aktører som kan være interesseret i at forestå eller finansiere energitiltag mod til gengæld at få del i de besparelser der opnås, f.eks. energiselskaber, banker, konsortier af byggevirksomheder, eller direkte ESCO-firmaer.
- Samt byggevirksomheder, der kan tilbyde forskellige former for bæredygtige byggeløsninger, f.eks. arkitekter, energirigtige byggekomponenter, typehusfirmaer etc.
Selvom det forekommer som om der ikke er kunder til bæredygtigt nybyggeri – folk vælger ikke bolig efter graden af bæredygtighed – ses der et voksende engagement hos befolkningen i klimatilpasning og CO2-reduktion. Da Næstved på mange måder er et kultur- og handelscentrum for det sydlige Sjælland, og da der er mange relationer udadtil pga de mange pendlere, kan man forestille sig, at der i særlig grad er mulighed for at gennemføre kampagner og motivere borgerne for at engagere sig i klimakampen, bla. ved at reducere energiforbruget i deres bolig.
Kommunen kan spille en vigtig rolle ved at igangsætte og formidle kontakt mellem sådanne interessenter, hvilket jo allerede sker gennem Agenda-21- og klimaaktiviteterne.
Seminar om fremtidens bæredygtige byggeri
Projekt KIBS afholdt i samarbejde med Næstved kommune, Agenda-21 Rådet, Byggesocietet, Næstved-egnens Udviklingsselskab et udviklingsværksted med inspiration og efaringsudveksling for aktører, der er engageret i udvikling af byggeri og byggeerhverv i Næstved-området. Læs om seminaret her. Dagens hovedspørgsmål var:
- Hvordan kan bæredygtigt byggeri indgå i udviklingsstrategier for Næstved-egnen og derved fremme klimatilpasning, by- og boligkvaliteter, erhverv og kompetencegrundlag?
Efter de mange interessante oplæg og gruppediskussioner kunne et sæt hovedkonklusioner opridses:
- Næstved-egnen bør satse på uddannelse og efteruddannelse af håndværkere og andre involverede i fremtidens krav til lavenergibyggeri og bæredygtige byggeløsninger.
- Der er potentialer i at synliggøre og udvikle "fyrtårne", som f.eks. passivhuset i Rønnebækhave, som samtidig kan fungere som lærestykker og erfaringssteder for såvel byggefolk som andre interesserede.
- Fremtidige renoveringsopgaver kan give muligheder for avancerede lavenergi-løsninger, både inden for den private sektor og inden for det almene byggeri og lejeboligerne.
- Kommunens mange byggeopgaver, både i forbindelse med nybyggeri og renovering, giver grundlag for at fremme bæredygtige byggeløsninger, især på baggrund af deres klimapolitik og nyligt vedtagne guidelines for bæredygtighed i byggeriet.
- Der er behov for et byggeforum eller et byggenetværk, som kan bringe de mange interessenter i den fremtidige udvikling af byggeriet i kontakt med hinanden. Der er mange uudforskede potentialer og ressourcer i Næstved-området, som kunne frugtbargøres ved en tættere kontakt.
Som afslutning på seminaret blev der nedsat nogle arbejdsgrupper til at arbejde videre med disse ideer.
Kontaktpersoner: Bente Jongberg, Naestved kommune, bjong (a) naestved.dk og Søren Magnussen, Naestved kommune, somag (a) naestved.dk