Lolland Kommune

 

 

 

 

Lolland Kommune har været radikalt innovativ i forhold til miljø- og energiomstilling af hele infrastrukturen for varme- og elforsyning, for affaldsbehandling og for spildevandsrensning. En langsigtet satsning siden starten af 1990´erne på at opbygge en ny erhvervsstruktur oven på ruinerne af den gamle skibsværftsøkonomi, har resulteret dels i en unik lokal kapacitetsopbygning i forhold til energi- og miljø, dels i markante projekter.

 

Energi- og klimastrategi

Lolland kommune har vedtaget en klimastrategi i foråret 2009. Strategien sammenkobler muligheder for at skabe vækst gennem at satse på vedvarende energi og innovative løsninger, der bygger på Lollands naturlige ressourcer: vind, biomasse, hav. Lolland vil satse på at være et sted, hvor virksomheder kan udvikle, teste og fremvise grønne energiteknologier, som kan bidrage til at reducere CO2-udledninger, skabe tilpasning til klimaforandringer, og samtidig skabe vækst og arbejdspladser til området. Lolland er i særlig grad sårbar overfor klimaforandringer, da 1/3 af Lolland kommune allerede er beskyttet af diger og mange flere områder vil blive berørt af havstigninger og ekstremt vejr.

Lolland har underskrevet en klimakommuneaftale med Dansk Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med 3 % årligt frem til 2025, i første omgang for kommunens egne bygninger. Desuden har kommunen indgået en kurveknækkeraftale med et reduktionsmål for elforbruget i kommunens bygninger på 1% om året fra 2009 til 2011.

Lolland kommune har en række projekter igang, som indgår i energi- og klimastrategien:

Klima- og energistrategien opstiller i øvrigt en lang række visioner og mål for den fremtidige indsats.

Horslunde energilandsby

Horslunde er en landsby i den nordvestlige del af Lolland med ca. 700 indbyggere. Den har status som centerby for det nordvestlige område - distrikt Ravnsborg (forslag til kommuneplan 2010-2022), og skal betjene det omliggende opland. Byen har to skoler, bibliotek, børnehave, lægehus og ældrecenter og den har et bageri og to dagligvarebutikker. Byen har en aktiv beboerforening; i 2010 blev den udnævnt til årets landsby.

Mulighedernes land

Mulighedernes land er et 6-årigt samarbejdsprojekt (2007-12) mellem RealDania og kommunerne Lolland, Thisted og Bornholm rettet mod udviklingen af udkantsområder. Realdania bidrager med en finansiering på 105 millioner, medens kommunerne hver bidrager med 30 millioner. I hver kommune har målet været at udvikle demonstrationsprojekter, der kunne fungere som inspiration for andre udkantsområder (Mulighedernes land på vej, 2008). Projektet har desuden det udgangspunkt at det skal bruge/støtte eksisterende potentialer.

Lolland har udviklet projekterne ud fra en borgerdialog. I opstarten indkaldte man ud fra 7 temaer (herunder temaet energiens Lolland) lokale ideer. Resultatet blev fire projekter: 1) Herregårdsarven (gøre Herregårdene med deres kulturarv synlige og tilgængelige), 2) Færre boliger - bedre boliger (integrere byudvikling og boligsocialt arbejde i landbyen Birket), 3) Sælg Lolland (udvikle Hunseby og Bandholm som kulturhistoriske landbyer) og 4) Energi til lokal udvikling (ideen om energilandsbyen, hvor energiindsats og udvikling af lokalt fællesskab integreres)

Energilandsbyen Horslunde

Horslunde indsendte ca 10 forslag til projektet ’mulighedernes land’, heraf en række forslag, der var relateret til energi. Forslagene blev samlet til projektet ’Energi til lokal udvikling’. Projektet tilførte ressourcer til landbyen til gennemførelse af aktiviteter, tilknytning af projektmedarbejder og adgang til en til pulje, der kunne give 25 % til energirenoveringer.

Projektet har sigtet bredt i forhold til energi. Det inddrager ud over varme- og elforbrug også transportvaner, affaldshåndtering og vandforbrug.

Hovedaktiviteterne i projektet har været

Projektet afsluttes i 2012

Horslunde har en sammensat bygningsmasse. Der er en gammel central bydel med huse fra før 1930 og områder med parcelhuse. 60 % har individuelle oliefyr, 25 % er opvarmet med elvarme. Den særlige profil (med en høj andel af elvarme) udgør en barriere i forhold til evt fælles energianlæg; omkostningerne bliver for store for den gruppe da det kræver installation af ny centralvarmeanlæg. Generelt er det et problem at huspriserne i området er for lave til at kunne begrunde større investeringer i alternative energiløsninger. Energirenoveringer motiveres derfor i højere grad med besparelser og øget komfort.

Baggrund og politisk strategi

Den følgende gennemgang af baggrunden for Lolland Kommunes stærke satsning på energi- og miljøprojekter bygger på interview med involverede kommunale medarbejdere.

Høj arbejdsløshed i 90’erne

I starten af 1990´erne havde Lollands forskellige kommuner meget høj arbejdsløshed, et stort overskud af sociale klienter, og en dårlig kommunal økonomi. Selvbilledet af at være udkantsområde med en samfundsudvikling der løb baglæns spidsede så meget til, at der kom en modreaktion fra forskellige ildsjæle, politikere og institutioner. Nakskov Kommune gennemførte en økonomisk rammestyring for alle institutioner og enheder parret med en decentraliseret beslutningsproces over egne midler og ressortområder. Det gav et stort skub i ansvarliggørelse og tilskyndelse til at gennemføre nye tiltag med den nye gennemsigtighed i budget og ansvar.

Efter 84 års SD dominans, bliver en SF´er borgmester i 1998. Borgmesteren og byråd beslutter at få folk ind udefra til at få hjælp til deres organisation, heraf nuværende projektchef i Lolland Kommune Leo Christensen, til at udvikle en fælles forsyningsenhed ud af de eksisterende 6 selskaber. De ledende folk var ingeniører som blev sat sammen i en særskilt udviklingsenhed, medens teknikere fra forsyningselskaberne blev sat til at lede. Sammenlægningen af selskaberne, udviklingsenheden, ledelsopstramningen og tilførsel af en ny revisor viste at føre til opdagelse af store økonomiske aktiver der lå i anlæggene – i dag vurderet til 4 mia. kr., samt en egen kapital på 800 millioner til investeringer i ny teknologi.

Investeringer i tiltrækning af erhverv

Skatterne blev i 1998 forhøjede til at give omkring 100 millioner kr. for at give et overskud til investeringer. Strategien var at bevare Nakskov som en af Danmarks 3 erhvervshavne, sammen med Kalundborg og Køge. Der var forslag til udviklingstrategi baseret på billig arbejdskraft ved at tiltrække IT-virksomheder, men istedet satsede på miljø- og energi som udviklingspotentiale. Med en stor styrke af arbejdsløse, kvalificerede SiD´ere ville man have en styrke med tilknytning af vidensinstitutioner.

Kommunen købte Nakskov skibsværft for at udbyde plads til et aktivt kuvøse område for firmaer der leder efter lokaliseringssted med tilbud om at begrænse de afledte omkostninger. De 14.000 m2 kvadratmeter store svejse- og malehaller var egnet til især store konstruktioner. Det har ført til at en række firmaer har lokaliseret sig her midlertidigt eller permanent – herunder husbåde produktion, og brug af lagerhal til brogbygningsudstyr. VESTAS manglede i 1998 et midlertidigt område for at kunne producere de 23 meter store vinger – og det lykkes at få teknikere og arkitekt til at designe en fabrik til VESTAS, som gerne ville leje lokalerne for en 5-årig periode. Kommunen etablerede en it skole, specialarbejder uddannelser for VE området, samt et kuvøse center for VE anlæg. De har tiltrukket en række VE virksomheder og anlæg – herunder bølge-energi anlæg, mm.

Kommunen købte en gård med 750.000 m2 jord der lå lige klods op af værftet, i dag solgt til yderligere erhvervsaktiviteter, herefter er der i kommuneplantillæg og lokalplan reserveret 700.000 m2 og pt. 1,5 mio m2 til agroindustri område.

Klar til avancerede biobrændselsanlæg

Som eksempel på hvordan de anvender ledige arealer, tekniske anlæg og ledig arbejdskraft til deres test facilitets platform, byggede Kommunen i 2003-04 wt 20 megawatt kraftvarme flis anlæg i to afdelinger, det ene efter konventionel indfødnings- kølesystemer, det andet anvendes til test af forskellige nye innovationer i fyrings- og processystemer. Anlæggets ansatte styrer og optimerer egenhændigt, men referenceanlægget er koblet op på et internationalt netværk af teknikere og fungerer med web kamera som reference for netværket. De samarbejder med eksterne kommercielle partnere som bruger Lolland til afprøvning og innovation på fuld skala anlægget, i stedet for at virksomheden alene arbejder i laboratoriet og dernæst skal tage chancen i storskala drift.

Ved at sidde med inde i industriens forsknings- og udviklingsafdelinger får kommunens teknikere og flisanlæggets medarbejdere en meget tidlig viden om investeringer i nye anlæg og kan 3-4 år før andre have forud opgraderet lokalplaner, VVM processer mm. og udformet infrastruktur mm. derefter. Derfor kan de hurtigt få investorer til at opføre de omtalte anlæg. Kommunen fraskriver sig alle IPR rettigheder, ved at de giver afkald på få del af økonomisk gevinst ved rentable innovationer, men i stedet opgraderes hele anlægget efter en ny teknisk reference og de lokale firmaer der har leveret maskindele, kedler mm får et førstehåndskendskab til de nye forretningsområder. Anlæggene bruges også her til efteruddannelse af teknikere

Denne position har givet dem strategisk afsæt for udlægning af 500.000 m2 jordareal i Regionplantillægget i 2004 til opførelse af avancerede ethanol, biogas og biodiesel anlæg. Kommunen opkøbte jorden, har fået investorerne på plads og er gået i gang med Vækstforum midler med at afdække det biologiske brændstof potentiale på Lolland. forhandlinger. Halmkeddel anlægget stoppes i 2009, i stedet opføres et EPUS forgasningsværk baseret på halm, roetoppe, gylle, haveaffald m.m. til produktion af biogas. Dernæst bygges et ethanol anlæg også baseret på EPUS indgang.

Fremtidig erhvervs- og beskæftigelsesudvikling?

Den 26.10.2010 kom imidlertid meldingen om at Vestas lukker 4 virksomheder i Danmark, herunder vingefabrikken i Nakskov. Dette berører ikke alene de 430 medarbejdere, men også medarbejdere hos underleverandører og tilknyttede virksomheder, typisk 2 yderligere for hver fyrede Vestas-medarbejder iflg. borgmester Stig Vestergård.

Lolland satser dog stadig stærkt på sin strategi med at tiltrække clean-tech-erhverv. Senest er det lykkedes at få en solcellevirksomhed, Dansk Solenergi a/s til at opføre en fabriksbygning ved Holeby. Denne bygning skal samtidig tjene som demonstrationseksempel for solcelleintegreret byggeri, sehttp://www.dansksolenergi.dk.. Planen er at gøre fabrikken energiproducerende ved hjælp af solceller på taget og at opstille flere demonstrationsanlæg.

Kapacitetsopbygning og projekter

Kapaciteten er knyttet til kommunens egen miljø- og teknikafdeling, og et sæt af selvstændige institutioner, skabt med støtte fra kommunen:

Lokale energiprojekter

Det har dannet grundlag for et spektrum af lokale energiprojekter, de mest markante er

Energi- og boligområdet

Lolland Kommune har et stærkt miljø- og energipolitisk fundament for et sektorstrategisk arbejde med by- og boligudviklingen. Infrastrukturelt har de en situation hvor fravær af naturgasnettet og overskydende energi fra vedvarende energikilder på Lolland giver muligheder for at arbejde med alternativ energi- og varmeforsyningsformer. Miljø- og energipolitiske visioner og omstillingsmål har således en meget central placering i kommunens politik og strategiske handleplaner.

Som grundlag for miljø- og energiarbejdet blev der gennem BASS udarbejdet et forslag til strategi- og handlingsplan: ’Grøn Energi Lolland Falster’ (2007), hvor alternativ energi, erhvervsudvikling knyttet til energiaktiviteter og energibesparelser i bygninger identificeres som indsatsområder.

Således er det bl.a. målet at mindst 90% af opvarmningen af private og offentlige bygninger skal være baseret på vedvarende energi. Desuden skal Lollands elforbrug reduceres med 25% inden 2025.

Den ældre boligmasse

Lolland har et sæt strukturelle bolig problemer:

”Grøn energi Lolland Falster” udpeger på den baggrund også delmålsætningerne:

Plan for boliger og bosætning

I kommunens oplæg ”plan for boliger og bosætning i Lolland Kommune” er prioriteret kondemnering og opgradering af en stor del af boligmassen. Hensigten er at tynde ud i den mest slidte del af det almene boligbyggeri samt at komme af med imageskadende tomme bygninger i landdistrikterne. Der er i tilknytning til den strikse målsætning om at blive energimæssig bæredygtig på opvarmningsområdet først og fremmest tænkt på opgradering af kommunens egen bygningsmasse. Kommunen har på denne baggrund altså endnu ikke udnyttet lokalplanen til at stille energikrav – måske af frygt for at nytilflyttere ikke vil komme.

Lolland Kommune illustrerer nødvendigheden af at arbejde med differentierede strategier for energidelen af klima-integrerede løsninger for boligerne – strategier der tager højde for historicitet og lokale strukturelle og politiske betingelser. Satsningen på så markant høje vedvarende energirater udgør således et systemisk teknologispor der på længere sigt måske mindsker behovet overhovedet for de meget skrappe normer til lavenergibyggeri?

Af Jesper Holm, Inger Stauning og Bent Søndergård, opdat.21.12.2010

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk