Baggrund og politisk strategi - Lolland Kommune

Den følgende gennemgang af baggrunden for Lolland Kommunes stærke satsning på energi- og miljøprojekter bygger på interview med involverede kommunale medarbejdere. Gennemgangen viser hvordan bevidst satsning på strategisk erhvervsudvikling inden for energi- og miljøområdet kan bære frugt.

Høj arbejdsløshed i 90’erne

I starten af 1990´erne havde Lollands forskellige kommuner meget høj arbejdsløshed, et stort overskud af sociale klienter, og en dårlig kommunal økonomi. Selvbilledet af at være udkantsområde med en samfundsudvikling der løb baglæns spidsede så meget til, at der kom en modreaktion fra forskellige ildsjæle, politikere og institutioner. Nakskov Kommune gennemførte en økonomisk rammestyring for alle institutioner og enheder parret med en decentraliseret beslutningsproces over egne midler og ressortområder. Det gav et stort skub i ansvarliggørelse og tilskyndelse til at gennemføre nye tiltag med den nye gennemsigtighed i budget og ansvar.

Efter 84 års SD dominans, bliver en SF´er borgmester i 1998. Borgmesteren og byråd beslutter at få folk ind udefra til at få hjælp til deres organisation, heraf nuværende projektchef i Lolland Kommune Leo Christensen, til at udvikle en fælles forsyningsenhed ud af de eksisterende 6 selskaber. De ledende folk var ingeniører som blev sat sammen i en særskilt udviklingsenhed, medens teknikere fra forsyningselskaberne blev sat til at lede. Sammenlægningen af selskaberne, udviklingsenheden, ledelsopstramningen og tilførsel af en ny revisor viste at føre til opdagelse af store økonomiske aktiver der lå i anlæggene – i dag vurderet til 4 mia. kr., samt en egen kapital på 800 millioner til investeringer i ny teknologi.

Investeringer i tiltrækning af erhverv

Skatterne blev i 1998 forhøjede til at give omkring 100 millioner kr. for at give et overskud til investeringer. Strategien var at bevare Nakskov som en af Danmarks 3 erhvervshavne, sammen med Kalundborg og Køge. Der var forslag til udviklingstrategi baseret på billig arbejdskraft ved at tiltrække IT-virksomheder, men istedet satsede på miljø- og energi som udviklingspotentiale. Med en stor styrke af arbejdsløse, kvalificerede SiD´ere ville man have en styrke med tilknytning af vidensinstitutioner.

Kommunen købte Nakskov skibsværft for at udbyde plads til et aktivt kuvøse område for firmaer der leder efter lokaliseringssted med tilbud om at begrænse de afledte omkostninger. De 14.000 m2 kvadratmeter store svejse- og malehaller var egnet til især store konstruktioner. Det har ført til at en række firmaer har lokaliseret sig her midlertidigt eller permanent – herunder husbåde produktion, og brug af lagerhal til brogbygningsudstyr. VESTAS manglede i 1998 et midlertidigt område for at kunne producere de 23 meter store vinger – og det lykkes at få teknikere og arkitekt til at designe en fabrik til VESTAS, som gerne ville leje lokalerne for en 5-årig periode. Kommunen etablerede en it skole, specialarbejder uddannelser for VE området, samt et kuvøse center for VE anlæg. De har tiltrukket en række VE virksomheder og anlæg – herunder bølge-energi anlæg, mm.

Kommunen købte en gård med 750.000 m2 jord der lå lige klods op af værftet, i dag solgt til yderligere erhvervsaktiviteter, herefter er der i kommuneplantillæg og lokalplan reserveret 700.000 m2 og pt. 1,5 mio m2 til agroindustri område.

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk